Kombineret forsvarstale og kærlighedsepos for de Public Service-kroner, som ender hos DR2
Public Service har et legitimeringsproblem over for kommercielle kanaler. Hvad skal Public Service? Skal Public Service levere det tv-stof, som kommercielle kanaler også kan levere - bare for offentlige penge - eller skal Public Service kun sende tv, som de kommercielle kanaler ikke kan? Skal de offentlige midler forsyne os med X-Factor eller udfordrende, lærerige og egenproducerede programmer?
I forhold til dette spørgsmål lader mit forhold til DR2 sig ikke rokke. Jeg elsker DR2! Kanalen, der gik i luften i august 1996, havde til at begynde med måske kun fire-fem sendetimer om dagen og var fra start marginalt tv i forhold til Public Service. Det er det for så vidt stadig, men samtidig vidner DR2 om begyndelsen på en tv-tradition, som er helt fantastisk. Kanalens status som den lille, der ikke på samme måde skal legitimere sig med seertal og brede formater som DR1, bringer tankerne tilbage på før-monopol-tider.
DR2 giver egenproduktionen et frirum, hvilket giver plads til det skæve, det marginale, det sære og det ret uinteressante indimellem. Disse formater og genrer får deres gennembrud på DR2, fordi der er plads. Fordi DR2 er den intellektuelle legeplads, hvor talenterne bliver udklækket. Sammen med deres programmer migrerer de senere til hele familien Danmark på DR. ”Spise med Price” er et eksempel på dette. Bonderøven kan blive det næste af slagsen. Eksempler på nichepræget tv, der bliver mainstream.
DR2 har også en række andre fordele. Dens intellektuelle udgangspunkt, der i starten var en hæmsko for kanalen, er i dag det der gør, at DR2 leverer et reelt Public Service-alternativ i dagens mediebillede. Kanalen har et rigtigt smart nichepublikum hos de informationsstærke seere; first movers, trendsætterne. Ved at henvende sig til den niche bliver kravene om kvalitet og alsidighed indlejret immanent automatisk i tv-formatet, hvilket styrker kanalens identitet væsentligt. En identitet, der af seerne selv er blevet beskrevet som kanalernes svar på sushi.
DR2 er det supplement, som legitimerer Public Service, fordi indholdet er unikt, dansk og nichepræget. DR2 er bundet sammen med det kollektive og fælles danske på de brede kanaler - som også er et krav til Public Service. De afhænger af hinanden, og personligt er der jo ikke andet at sige end, at så længe DR2 kan lave nye spændende formater, så er jeg tilhænger af den årlige licensafgift. Så ja tak, send bare en ekstra sushi til bordet og gerne med wasabi, hvis licenspengene tillader det.
