Nekrolog: Mr. Mandebajer – en old school charmør er gået bort

Det er ikke blot en værdiFULD inventar til en glad aften, der nu er gået i graven, skønt det er som sådan verden vil mindes ham. Det er det 21. århundredes største kærlighed til store og mange øl, der var for sin epoke, hvad Ole Thestrup og Jacob Haugaard var for deres.

Som sine forgængere og ligemænd levede og åndede Mr. Mandebajer for konsumeringen af store mængder øl. Han både begyndte og endte som et smilende, festligt alternativ til den våde fest.

Født ved et tilfælde

Mr. Mandebajer så dagens lys søndag den 2. juli 2006 ved Orange Scene til Roskilde Festival. Franz Ferdinand gjorde klar til bal, men mange øl stod stadig ukonsumeret tilbage. Med ét røg bunden af en Cola-flaske og øllet hældtes i på skrå. En legende var født.

Mr. Mandebajer levede derefter som et undergrundsfænomen i Aalborgs natteliv, og kun hans nærmeste kendte til dette alias. Billige kander på Kvisten i Jomfru Ane Gade bidrog til et bredere kendskab og med tiden en generel accept af dette nye fænomen. En accept, der byggede på fascination og en fælles kærlighed til humlen - i store mængder i særdeleshed.

Startede kultreligion

Mr. Mandebajer drog senere til udlandet for at sprede det glade budskab om Mandebajere. En rejse, der nåede et spirituelt højdepunkt i erkendelsen af Mr. Mandebajers betydning for den småborgerlige udvikling. Mr. Mandbajer udviklede sig således fra et undergrundsfænomen til en tilflugtsreligion mod samfundets uretfærdige forventninger. Fader Abraham, Roskilde Festival, Mandebajere i massevis og en skinger stemmeføring udgjorde grundstenene for den stærkt voksende religion, der opnåede størst opbakning hos den mandlige befolkning.

Sluttede på toppen

Mr. Mandebajer mødte sit endeligt onsdag den 17. marts 2010, da hans største fjende fik det sidste ord. Leveren spillede sin stærkeste trumf og erklærede sig ”Congenital hepatic fibrosis” - Mr. Mandebajer forstenede. En stor personlighed var med ét slået.

Mr. Mandebajer forlod os dog som vi kender ham: med et bredt smil. Han var en charmør fra den gamle skole, en uddøende race. Den slags, der på de tidlige morgentimer - efter adskillige kander øl - kunne charmere sig ind på selv de største kraner. Hans korte levetid berigede mange og ved hans bortkomst var hans kendskab på sit højeste. Fra Aalborg til Roskilde og tilbage igen.

Tak for alt, Mr. Mandebajer. Ære være dit minde.