Et uudnyttet potentiale

Hr. Krasnik. Min ven. Min mentor. Mit forbillede. Mit idol.

Ovenstående er måske at tage munden lidt for fuld, men Martin Krasnik er, i min verden, i allerhøjeste grad en stor stjerne i det danske mediebillede. Hans kritiske tilgang har altid glædet mig, og hans journalistiske suppe mætter tilfredsstillende. Nå ja, hans optik i debatten mellem Israel og Palæstina synes kvalmende, ja nærmest på linje med DF-krigeren Søren Espersen. Men vi har alle vores fejl, og denne piller ikke ved, at Martin Krasnik for mig er en af Danmarks skarpeste journalister. At sætte ham op med to så fremtrædende profiler i dansk udenrigspolitik (og politik i det hele taget) som Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft burde jo være opskriften på succes. To markante skikkelser på hver sin side af fløjen, der diskuterer ugens udenrigspolitiske begivenheder med en bramfri journalist, gjorde i hvert fald, at jeg personligt sad klar med masser af popcorn og en stor forventning.

Desværre skuffede de tre herrer fælt. Ellemann og Lykketoft var generelt enige om, at det er bedst at være enig. Og Krasnik syntes nærmest benovet over at være i så fint selskab, og hans kritiske tilgang var udskiftet med en omgang mikrofonholderi, der virkede yderst uprofessionelt. Hvis dette er standard for god journalistik burde man indstille Reimer Bo til en Cavlingpris.

Jeg tror og håber på, at det blot var startvanskeligheder for de tre prominente herrer. Næste uge får de en ny chance, og så forventer jeg en kritisk tilgang. Jeg håber, at de to fløjprofiler giver mig en god omgang svovlende debat, hvor selv amerikanske realityproducere har svært ved at følge med. Mindre kan selvfølgelig også gøre det. Jeg forlanger blot en mere nuanceret indsigt end den jeg fik serveret i fredags. Ellers må jeg konstatere, at TV2 NEWS endnu en gang har præsteret at servere en fad fis i en hornlygte.